Børn og forældre i Odenses folkeskoler skal inden længe sige: “Laskavo prosymo” – “velkommen” på ukrainsk. For snart vil der ikke længere være særlige modtageklasser for ukrainske børn, der kom til Odense som følge af krigen i deres hjemland.
Frem over får de ukrainske skolebørn deres dagligdag blandt jævnaldrende klassekammerater i den lokale folkeskole.
De første af de omkring 120 ukrainske elever får nye klassekammerater i midten af april, mens nogle følger efter i starten af juni, og resten skifter hen på efteråret. De vil som udgangspunkt begynde i klasser på en folkeskole tæt på deres bopæl. Dermed vil mange af byens skoler skulle tage godt imod nye elever, uanset om det bliver med et “laskavo prosymo” eller et “velkommen”.
I Odense har vi gang på gang vist, at vi har hjerterum og vilje til at modtage mennesker på flugt. Sådan gjorde vi da krigen brød ud i Ukraine. Børn har kun én barndom, og den kan vi ikke sætte på pause, mens det er uafklaret, om de bliver i Odense eller tager til Ukraine igen. Først sikrede vi dem tryghed, men nu er det naturligt, at børn og unge får endnu bedre mulighed for at tale dansk med jævnaldrende kammerater, blive undervist i hele fagrækken, tage del i det lokale fritidsliv og måske begynde at drømme om en ungdomsuddannelse i Danmark.
Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.
Fra flygtning til klassekammerat
Lovgivningen siger, at børn kan gå i særlige modtageklasser i højst to år, inden de har deres skolegang i en almindelig klasse. I Odense er det en glidende overgang, inddelt i tre faser.
Først blev de ukrainske børn og unge i skolealderen samlet i egne modtageklasser på kommunens kursuscenter, Phønix.
I juni 2022 flyttede modtageklasserne ud på tre af byens folkeskoler, hvor eleverne nu får undervisning i blandt andet dansk som andetsprog, mens de også har mulighed for at lave aktiviteter sammen med skolens andre elever. Og nu skal de ukrainske elever til at have deres skolegang på folkeskolen i deres lokalområde.
Da børnene kom til Odense ved krigens start, var det tryghed og hverdagsrutiner, der havde førsteprioritet. Siden hen blev det ønsket om at blive introduceret til det danske skolesystem. Den funktion har vores modtageklasser opfyldt så fint. Nu er vi der, hvor de ukrainske børn skal have de samme muligheder som andre for at lære og udvikle sig fagligt og socialt. Det er en opgave, som skolerne vil gøre sig umage med at løfte.
Michael Plauborg Jensen, pædagogisk chef i Skoleafdelingen i Odense Kommune
Det danske sprog kommer mere på banen
En af de skoler, der får nye elever i april, er Skt. Klemensskolen. Et par ukrainske børn bosat i lokalområdet får her før påske velkomstbrev med fotos af nye lærere og klassekammerater, der også skriver lidt om sig selv.
De nuværende elever skriver også skilte, hvor der står, hvad tingene i klasseværelset hedder på dansk, så de også på den måde hjælper den nye elev på vej.
Nu får vi alle et nyt og personligt perspektiv på krigen i Ukraine. Jeg forventer, at forældre og børn i de klasser, der nu får nye elever, tager godt imod. Vi planlægger forældrearrangement, så forældrene lærer hinanden at kende, og eleverne aftaler også at skiftes til at lege sammen med de nye i frikvarterne. Børn er åbne af natur og har en fantastisk evne til også at lade kropssproget komme på banen. Når de ukrainske børn ikke længere går i modtageklasser med andre ukrainere, vil deres danske sprog hurtigere blive udviklet, og det vil derfor være lettere for dem at få venner i området.
Morten Aaris, skoleleder på Skt. Klemensskolen.
Alle forældre og kontaktpersoner til ukrainske børn i Odense er i starten af marts blevet orienteret om, at eleverne nu sluses ud fra modtageklasserne.
MitOdense – det, der samler os
