fbpx

Programmet til Odense Metalfest den 20-21. oktober 2023 på Posten i Odense, tager form. Nye navne er tilføjet plakaten.

Fem danske navne er tilføjet til programmet.

Panzerchrist spiller deres første koncert i årevis. Bandet er snart aktuelle med et nyt album og koncerten i Odense er den første i år.  Også de internationalt anerkendte og ”Darkthrone-Fenriz approved” speedmetallers i Steel Inferno er klar til Odense Metalfest. De får selskab af det fremadstormende death-thrash metal band Endarken, som tæller erfarne musikere der også har spillet i bl.a. Hatesphere, A Vision Ablaze, Billy Boy in Poisen m.fl. De to helt nye bands Avarice og lokale Chokeholder er også klar til Odense Metalfest 2023.

Til maj annonceres stort international hovednavn, så det er nu – og inden 1. marts – at man skal købe de billige earlybirdbilletter til kun 499 kr. for partout.

Kult-metal med fynsk islæt på programmet

Odense Metalfest har tidligere annonceret de to store europæiske hardcore bands No Turning Back (NL) og Ryker’s (DE) samt de danske thrash metal konger Hatesphere og det melodiske dødsmetal band Withering Surface var blandt de første navne der blev offentliggort.

Det er er scoop af kultbandet Panzerchrist spiller deres første koncert i årevis til netop Odense Metalfest. Bandet, der talte medlemmer fra bl.a. Illdisposed da det blev dannet for 30 år siden har opnået kultstatus i hele verden for deres ultrabrutale og hurtige dødsmetal. Basen var dengang Aarhus, men i dag tæller Panzerchrist også medlemmer fra Fyn – Sonja Rosenlund Ahl er ny sanger i bandet  sammen med Danny Bo Pedersen på guitar. Begge har en fortid i det odense-baserede band Arsenic Addict, der tidligere i år blev opløst.

De to fynboer er sammen med bandleder Michael Enevoldsen gået sammen med Frederik O´ Carroll og den allestedsnærværende trommeslager Danni Lyse, der har erfaring fra bands som Artillery og mange flere.

Metal approved by Fenriz

Tidligere i år lavede kultpersonen Fenriz, trommeslager i Darkthrone, et opslag på Facebook hvor han havde danske Steel Inferno på sin playliste i sit radioprogram. Det danske band er nu Fenriz-approved. En hæder som er ekstra stjernedrys ovenpå den massive mængde af gode anmeldelser bandet har fået for deres seneste album ”Evil Reign” i hele verden og så har det ny københavnerbaserede band faktisk fynske rødder, for en afstifter Lars Lyndorff tilbragte meget af sin ungdom i fødebyen Assens og med at tage bussen ind til Odense og gå til koncert eller besøge Die hard shoppen og købe metal.

Endarken kan om nogle blive det næste helt store navn i death-thrash genren. Med en professionalisme og et debutalbum, der skriger af kvalitet er publikum sikret en massiv liveoptræden.

Også det nye dødsmetalband og snart albumaktuelle Avarice får chancen i år til Odense Metalfest og det samme gør de lokale Chokeholder, der med progressiv hardcore ryger stærkt udover scene kanten. Bandet har netop været i studiet og indspille deres debutalbum.

De første 150 billetter til intropris på kun 349 kr. for en partoutbillet blev revet væk og nu er slutspurten med early bird til kun 499 kr. for en partoutbillet i gang – earlybird tilbuddet gælder frem til og med 1. marts. Herefter er forsalgsprisen 666 kr. for partout. Billetter købes her

Fakta:

Hvad: Odense Metalfest

Hvornår: 20. & 21. oktober 2023

Hvor: Posten, Odense

Bands

No Turning Back (NL)
Ryker’s (DE)

Hatesphere (DK)
Panzerchrist (DK)
Withering Surface (DK)
Steel Inferno (DK)
Endarken (DK)
Demolizer (DK)
Chronicle (DK)
Hard Lessons (DK)
Avarice (DK)

Blodrus (Odense, DK)
Chokeholder (Odense, DK)

   + flere navne der offentliggøres senere. 

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere