fbpx

En fremtidssatire julefortælling, hvor vi i 9 små satire fortællinger følger ‘Julen 2047 i MitOdense’ med kendte ansigter fra det nuværende og tidligere byråd i Odense.

Intro

Kommunalvalget er netop overstået i Odense Kommune og politikerne har fået konstellationerne på plads i det gamle rådhus. Der er dog slet ikke enighed om samarbejde, så der venter mange opgør endnu.

Odense er også skarpt opdelt og borgerne er dybt splittet. Vil de følge lyset eller endnu engang vælge mørket.

Københavns Kommune følger med på afstand, da de frygter et angreb som følge af mørkets fremgang. Sidste gang mistede de store dele af Vanløse, da mørket vandt.

Hovedpersonerne er siddende borgmester Peter Rahbæk Juel (70 år), tidligere By- og kulturrådmand Jane Jegind (73 år), Rådmand Søren Windell (69 år) og hans wingman tidligere rådmand Steen Møller (80 år) og sidst men ikke mindst tidligere borgmester Anker Boye (97 år).

Bliver det jul i MitOdense i 2047?

Følg med og få svaret på hvorfor Odense by og borgerne er splittet og hvorfor den mur overhovedet blev bygget….

Afsnit 7

22. december 2047. Klokken er ca. 9.
”Det kan ikke blive ved sådan her.” Tænker Peter Rahbæk Juel.
Han sidder i mosen, der selv på en vinterdag stadig er smuk. Resten af byen lider meget efter alle de kampe.
Der er ikke meget vand tilbage i mosen, men den smule der er tilbage beroliger ham.
“Jane Jegind bliver mere og mere sær” Siger Peter højt for sig selv.
”Men hvem laver al den ballade – det kan jo ikke være Jane, for hendes mur er også ødelagt.” Siger han med hævet stemme.
Peter var også slået bevidstløs den anden dag efter det voldsomme brag og kan ikke rigtig huske noget.
Han gør klar til at gå, men da han stikker hånden i lommen mærker han et stykke papir. Han tager det op af lommen og stirrer med store øjne på det.
”Det er fandme løgn!” Nærmest råber han.

Følg med i næste afsnit.

Læs afsnit 6 her:

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere