En fremtidssatire julefortælling, hvor vi i 9 små satire fortællinger følger ‘Julen 2047 i MitOdense’ med kendte ansigter fra det nuværende og tidligere byråd i Odense.
Intro
Kommunalvalget er netop overstået i Odense Kommune og politikerne har fået konstellationerne på plads i det gamle rådhus. Der er dog slet ikke enighed om samarbejde, så der venter mange opgør endnu.
Odense er også skarpt opdelt og borgerne er dybt splittet. Vil de følge lyset eller endnu engang vælge mørket.
Københavns Kommune følger med på afstand, da de frygter et angreb som følge af mørkets fremgang. Sidste gang mistede de store dele af Vanløse, da mørket vandt.
Hovedpersonerne er siddende borgmester Peter Rahbæk Juel (70 år), tidligere By- og kulturrådmand Jane Jegind (73 år), Rådmand Søren Windell (69 år) og hans wingman tidligere rådmand Steen Møller (80 år) og sidst men ikke mindst tidligere borgmester Anker Boye (97 år).
Bliver det jul i MitOdense i 2047?
Følg med og få svaret på hvorfor Odense by og borgerne er splittet og hvorfor den mur overhovedet blev bygget….
Afsnit 1:
15. december 2047 i resterne af forhallen på Odense Rådhus i Odense. Klokken er ca. 21.
”Peter! Peter, for helvede! Du har hævet ’velfærdsprocenten’ med ét procentpoint hvert år i 30 år nu!” Stemmen er hård, men skinger og kommer fra hoveddøren.
Borgmester Peter Rahbæk Juel stopper på trappen, bøjer hovedet og sukker dybt. ”Ikke igen” hvisker han med rystende stemme til sig selv.
”Hvad vil du?” Råber Peter tilbage.
En dyb stilhed breder sig i mørket og Peter vender sig om. I samme bevægelse knytter han begge hænder hårdt.
”Hvordan fanden kunne du vinde igen og hvor har du været siden valget den 21. november?” Lyder det fra mørket ved hoveddøren.
I mørket ved døren står tidligere rådmand Steen Møller sammen med Fibo, som er hans elskede robothund – faktisk er det resterne af formand Søren Windell, som det lykkedes at redde efter den brutale deling af byen. Steen valgte derefter at passe Søren, så partiet ikke led nød.
I døren er Steen rødglødende i hovedet af raseri og havde han haft mere mundvand, havde han spyttet ud over det hele.
”Jeg har bare…” Peter tøver og bliver endnu mere utryg. Han havde håbet at komme ubemærket ind i bygningen.
Følg med i næste afsnit.
MitOdense – det, der samler os
