Inden længe indtager Danmarks Drenge banen i de røde/hvide farver, og det bliver med fuld opbakning fra Storms Pakhus i Odense. Samtlige VM kampe vises nemlig på storskærm – en VM-fest venter
De danske kampe vises med lyd, mens de andre vises uden. Det bliver en gevaldig folkefest, som nok ka’ få pulsen op hos de fleste.
TV 2 rykker desuden ind med årets VM-STUDIE. Støder du pludselig på Camilla Martin, Kenneth Perez, Mads Juncker eller David Nielsen i fuld journalistisk uniform, så er det bare derfor.
Danmark vs. Tunesien
Tirsdag den 22. november kl. 14.00
Danmark vs. Frankrig
Lørdag den 26. november kl. 17.00
Danmark vs. Australien
Onsdag den 30. november kl. 16.00
Der sørges for den ultimative optakt før kampene, når Mikkel Planke aka Planks spiller to timers hyggemusik, der leder op til fællessang. Alt imens du lader op med fænomenal street food og kolde fadøl.
Storms Pakhus vil helt sikkert syde af euforisk fodboldstemning.
MitOdense – det, der samler os