fbpx

Hold ferie i Odense og på Fyn, der er masser af oplevelser i vente. MitOdense har udvalgt 7 aktiviteter og events.

Af Bjørn Twisttmann Gripping

Sommerferie for Børn! – Storms Pakhus fra 5. juli 

Med bl.a. pandekagebagning over bål, minigolf og Mek Peks Åh Abe Trio Koncert er der lagt grund for en fantastisk sommerferie hos Storms Pakhus. Hver uge og dag har et forskelligt program startende fra uge 27 og frem til og med uge 30, så det kan være en god idé at kigge nærmere på deres hjemmeside. 

Hansted Live – Sydfyns Største Havefest

Hansted Live – Sydfyns Største Havefest er tilbage! Musikprogrammet er større end nogensinde og de glæder sig til endnu engang at byde Jer velkommen til den hyggeligste, mest festlige og dekorative Krøyers Have i hjertet af Svendborg.

3 dage med fest, musik, dans og hygge for hele familien. 25.- 27. juli.

Sommermarked i Filosoffen – 9.-14. juli 

Er du til kunst og godt håndværk eller noget imellem, er dette marked for dig. Du har mulighed for at kigge, men også at erhverve dig noget nyt og lækkert til dig selv eller én, du har kær. 

Odense ZOO i hele juli

I løbet af sommeren kan du fx komme med til lemurfodring, blive klogere på den røde panda, se de helt nye pingvinunger, møde de nye kaimaner, besøge dødningehovedabernes ø og se kapivarerne blive aktiveret – og meget, meget mere. I år byder sommerferien på nyheder for legebørn i alle aldre. De er nemlig klar med ikke bare én, men to nye legepladser.

Open by Night – Egeskov onsdage i juli. Starter 10. juli  

Søs Fenger, Rubberband, Abba Revival Band, Dodo Jam og Stig & Vennerne slår turen forbi Egeskov Slot i juli (og august). Hele dagen vil der være forskellige aktiviteter, indtil musikken starter kl. 20. Der er bl.a. miniatureskibe, en superjonglør og mulighed for at møde uglerne. 

Rosé Cruise – Odense Aafart 5. juli 

En tur op ad åen og ned ad igen med 5 forskellige slags rosévin. Det kan du få for 329 kr. hos Odense Aafart, hvor du kan slå dig tilbage og nyde Odenses fine natur imens du får smagt på de kolde varer. Eventet tager 1,5 time, og starter kl. 19. Man mødes 15 minutter før afgang ved Odense Aafart på Filosofgangen 30B, 5000 Odense C.

Open Jam – Studenterhuset 25. juli 

Er du glad for musik – og især at spille -, så er der her mulighed for at udfolde dine talenter til Open Jam på Studenterhuset i centrum af Odense. De stiller instrumenter til rådighed og så er det ellers bare om at lade musikken flyde sammen med andre, der er i samme båd. Hvis man ikke selv har lyst til at spille, er man også mere end velkommen til blot at lytte. 

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere