Ingen andre steder i landet har byens gymnasier et så tæt samarbejde, som man har i Odense. Et af flagskibene i alliancen er den årlige OS Regatta, som løber af stablen for ottende gang i Odense Havn.
I Odense Havn samles alle elever og ansatte fra Odense STX og HF med de fire gymnasier, Mulernes Legatskole, Odense Katedralskole, Sct. Knuds Gymnasium og Tornbjerg Gymnasium – omkring 3000 elever i alt – til en eftermiddag, hvor undervisning og eksamener er sat på stand-by.
OS Regatta torsdag d. 16. maj kl. 12-15 i Odense Havn. Kom og kig – det er meget tilskuervenligt
I stedet står den på hygge, fællesskab og konkurrencer skolerne imellem. Størst
opmærksomhed er der omkring havnebassinet, hvor repræsentanter fra de fire gymnasier roer om kap i dragebåde til lyden af TV 2s Morten Ankerdals kommentering og en gennemtrængende opbakning langs løbsstrækning. Der er stor prestige i at vinde, særligt hos personalerne og de ældste elever.
Sideløbende med dragebådssejladsen fyldes Byens Ø og havnepromenaden med elever i røde, blå, hvide og mørkegrønne t-shirts. Nogle tørner ud i beachvolley, fodbold, petanque eller en af de øvrige idrætsaktiviteter. Andre hepper på deres klassekammerater, deltager i det nye orienteringsløb eller hænger ud ved en af de mange elevboder.
Freja Frost, der står over for sit tredje OS Regatta, og som er en del af den frivillige elevgruppe på 25 medlemmer, kan tydeligt mærke arrangementets sammenhængskraft.
Jeg har en veninde, der kiggede lidt mærkeligt på mig, da jeg sagde, at jeg
skulle til et stort arrangement med tre andre skoler. Det havde hun ikke hørt
om før. Men det er et virkeligt fedt arrangement og fedt, at vi kan samles på
tværs af gymnasierne på denne måde.Freja Frost
Ud over OS Regatta samarbejder Mulernes Legatskole, Odense Katedralskole, Sct. Knuds Gymnasium og Tornbjerg Gymnasium også om bl.a. brobygning til grundskolen og om en lang række faglige tilbud for eleverne.
MitOdense – det, der samler os